Sådan undgår du et havne i et innovationsteater
Laver man en google-søgning på ordet innovation theater, dukker der 248 mio. resultater op på mindre end ét sekund. Siden du læser denne artikel, har du måske arbejdet i et innovationsteater eller været med til at finansiere et. Måske er du på udkig efter et nyt job og vil gerne undgå at havne i et.
I denne artikel vil jeg — med udgangspunkt i egne erfaringer gennem næsten tyve år — dele seks konkrete ting, du kan kigge efter, hvis du vil undgå at havne i et innovationsteater i dit næste job. Men først vil jeg starte med at forklare, hvad et innovationsteater er.
Hvad er et innovationsteater?
På Jobindex, som er Danmarks største jobportal, er der lige nu kun én innovationsstilling at søge. Det er hos We Build Denmark, som søger en innovationskonsulent til deres indsats inden for smart city og intelligente bygninger.
Dropper man de innovative stillingsbetegnelser og nøjes med at søge på ordet innovation, dukker der 989 ledige stillinger op på Jobindex denne lørdag eftermiddag. For eksempel søger en virksomhed i Køge med fokus på innovation en administrativ medarbejder. En anden virksomhed med fokus på innovation — denne gang i det sønderjyske — søger en skatteanalytiker og et ministerie, som tilsyneladende også har fokus på innovation, søger en kontorchef.
Min pointe er, at innovation oftere er et ord, som virksomheder bruger til at brande sig selv med end noget, de arbejder strategisk, struktureret og værdiskabende med. Og innovationsteateret er afdelingen, som står for markedsføringen.
Kig efter disse seks ting
I figur 1 nedenfor har jeg delt seks pejlemærker, du kan bruge til at lave din egen vurdering af, hvorvidt du er havnet i et innovationsteater eller er på vej ind i et. Pejlemærkerne er ingen garanti, men dog en rettesnor der har hjulpet mig godt i mange år.
Figur 1 — Tjekliste til at vurdere en virksomheds commitment til innovation
- Topledelsen
Har virksomhedens topledelse erfaring med at drive innovation og sidder der i bestyrelsen profiler med track record fra andre innovative virksomheder? - Organisering
Er innovation tydeligt forankret i virksomhedens organisatoriske struktur, har det et stærkt mandat og rapporter den øverst ansvarlige for innovation direkte til CEO? - Rekruttering
Har virksomheden konkrete innovationsprojekter, som de har travlt med at rekruttere medarbejdere til? Det vil man typisk have, hvis innovationen er mere end et innovationsteater.
- Innovationsbudget
Er det tydeligt i virksomhedens regnskaber, at de prioriterer innovation højt og allokerer ressourcer derefter? Er der tegn på et beskyttet budget, som innovationsledelsen reelt råder over? - Earnings call
Hvis virksomheden er børsnoteret, bliver alle earnings call transkriberet. Gennemgå de fire sidste for at se, hvor meget fokus topledelsen har på innovation, når de taler med investorer. - Vækst
Omsætningsvækst er — medmindre man driver et innovationsteater — et meget håndgribeligt resultat af virksomhedens investeringer i innovation. Tjek hvordan de sidste tre års vækst har været?
En virksomheds topledelse er helt essentielt i relation til at lykkes med innovation. I den forbindelse hævder Strategyzer, som er et schweizisk konsulentfirma med speciale inden for moderne innovationsledelse, at en CEO skal bruge mindst 40% af sin egen personlige tid på virksomhedens innovationsdagsorden. Sker det, vil man sjældent være i tvivl om en virksomhedens commitment til innovation.
Den organisatoriske struktur fortæller rigtig meget, om hvad der er væsentligt for en virksomhed. I de fleste tilfælde er den slags viden tilgængelig på virksomheders hjemmesider og er derfor også et godt sted at kigge for at få en fornemmelse for, om man er på vej ind i et innovationsteater eller ej. I mange tilfælde vil man opdage, at innovation ikke er repræsenteret i virksomhedens øverste strategiske ledelse.
En tredje godt sted at få en god fornemmelse for, om en virksomhed har en stærk innovationsdagsorden, er ved at kigge på deres ubesatte stillinger. Har den et stærkt commitment til innovation, vil den alt andet lige også være søgende efter ledere og medarbejdere, som skal styrke virksomhedens innovationsparathed og eksekvere dens innovationsprojekter.
Virksomheder investerer i de aktiviteter, som dens bestyrelse og direktion vurderer vil give det bedste afkast for dens ejere. Er innovationsdagsorden stærk og forankret i virksomhedens topledelse, vil den alt andet lige også investere flere penge end sammenlignelige virksomheder i innovation. Trods deres størrelse og mange år på bagen bruger virksomheder som Apple, Microsoft og Alphabet omkring 50% af driftsomkostningerne på innovation.
Earnings calls er en fantastisk kilde til information. Desværre er de kun tilgængelige, såfremt virksomheden er børsnoteret. På et earnings call bruger CEO og andre repræsenter fra topledelsen typisk en times tid på at tale til virksomhedens investorer om de ting, som er væsentlige for dens fremtidige vækst og indtjening. Lyt de sidste tre eller fire igennem for at få en fornemmelse for, hvor meget innovation fylder i den dialog.
I september 2021 lyttede vi med på alle de danske C25 virksomheder earnings calls og kunne der konstatere, at halvdelen af dem slet ikke nævnte innovation i deres dialog med investorerne. Du kan via linket herunder læse mere om den undersøgelse.
CEO’s taler for lidt med investorerne om innovation
Innovation handler — når alt kommer til alt — om at skabe ny og profitabel vækst for virksomheden. Det giver derfor rigtig god mening at kigge på virksomhedens historiske vækst for at få en fornemmelse for, hvordan innovationen trives. Er virksomheden børsnoteret, er der sågar information tilgængelig, som giver et billede af den forventede fremtidige vækst.
De seks pejlemærker er ingen garanti for at kunne forudsige, om en virksomhed driver et innovationsteater eller om den har et reelt commitment til innovation. Men de er gode steder at starte.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hos Blue Trampoline er det vores mission at hjælpe europæiske virksomheder til at at skabe bedre og mere målbare resultater gennem innovation. Følg med i vores arbejde ved at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev herunder.